Handelsbetingelser.
Generelt
Betingelserne i dette
dokument gælder for alle leverancer til og fra
Hennetec
Elsted
Byvej 25
8520 Lystrup
(“HENNETEC”), både
fysisk og elektronisk.
Betalingsbetingelser
Alle køb hos Hennetec sker med et af betalingskortene Dankort, Visa, Visa Electron, Visa/Dankort, JCB, Eurocard eller Mastercard. Ved afsendelse af ordrebekræftigelse pr email er gyldigheden af det angivne betalingskort kontrolleret. Beløbet hæves først fra kundens konto når varen afsendes fra HENNETEC.
Garanti
Der ydes 2 års garanti på alle varer hos Hennetec. Det er en forudsætning, at produktet ikke har været udsat for påvirkninger, som den pågældende type produkter ikke normalt anses for at kunne modstå, f.eks. er det normalt kendt, at plakater ikke bør udsættes for vand, brand, meget kraftigt sollys, mange skarpe buk o.s.v.
I tilfælde af modtagelse af en beskadiget forsendelse, kontakt HENNETEC med henblik på ombytning af varen.
Fortrydelsesret
For alle lagervarer/standardvarer gælder 14 dages fortrydelsesret for købet. Kunden betaler returfragten til HENNETEC. HENNETEC tilbagefører herefter beløbet til kundens konto.
Bemærk at specialproduktioner, der produceres til lejligheden efter bestilling fra kunden, ikke er omfattet af fortrydelsesretten, da disse udelukkende trykkes til den pågældende kunde. Specialproduktioner er markeret med en * efter produktnavnet i varekurven, på ordrebekræftigelsen samt på fakturaen.
Salg af billeder.
Alle billeder som overføres til ditgalleri.dk er som standard fortrolige og kan kun ses af kunstneren selv.
Kunstneren kan dog vælge at ændre et motivs status til 'offentlig', hvorved det bliver tilgængelig for andre at købe et produkt med det pågældende motiv mod godtgørelse til kunstneren. Nedenstående er derfor KUN relevant for motiver, som kunstneren selv aktivt sat til 'offentlig'. Alle andre motiver er fortrolige.
Hvis en kunstner sætter et motivs status til 'offentlig', erklærer kunstneren at have de ophavsmæssige rettigheder til det/de pågældende billed(er). Fotografen overdrager ikke rettighederne til HENNETEC, men giver HENNETEC ret til at anvende billedet/billederne til salg, markedsføring og produktion mod at godtgøre fotografen med 20% af salgsprisen (excl forsendelse og moms). Godtgørelsen anses som optjent 4 uger efter at betalingen for salget er modtaget af HENNETEC. Dette er for at forhindre misbrug.
Ved annulering eller tilbageførsel af salget modregnes den hos fotografen optjente godtgørelse i forbindelse med salget.
Udbetaling af optjent godtgørelse sker med jævne mellemrum. Fotografen kan til enhver tid bede om at få ekstraordinært udbetalt det optjente beløb. Udbetaling forudsætter, at HENNETEC har fået oplyst fotografens CPR-nr eller SE-nr samt Reg nr + Konto nr i et dansk pengeinstitut til at sætte beløbet ind på. Oplyser fotografen CPR-nr indberettes udbetalingen som B-indkomst 1 gang årligt. Udbetales godtgørelse som en rabat på køb af varer er CPR-nr osv. ikke nødvendigt. Oplyser fotografen SE-nr i stedet, er det fotografens ansvar at indberette denne indkomst til Skattemyndighederne.
HENNETEC forbeholder sig ret til at fjerne billeder fra HENNETECs hjemmeside, der vurderes ulovlige eller væsentligt uden for hensigten med hjemmesiden, herunder politisk, religiøst eller pornografisk materiale, der ikke vurderes at have noget kunstnerisk indhold.
I tilfælde af misbrug/svindel/ulovligheder forbeholder HENNETEC sig ret til at suspendere godtgørelsen.